Uforbeholden, ærlig, kærlig og glimrende rejseguide til Tel Aviv.
Tel Aviv ligger i Israel. Sørme så.
Og allerede her, er den endeløse konflikt, som
udspiller på vestbredden, (som også er navn for
disse bredegrader), straks begyndt at simre fra dine
øjne op til frontallapperne, hvorefter du med stor
sandsynlighed straks vil beslutte dig for hvad du
mener om Israel, Palæstina og i særdeleshed balladen
mellem disse to instanser. En mastodont af en
geopolitisk konflikt. Så omfattende, at den trækker
spor tilbage til det første testamente og før
det.
Det er hvepseredernes ultimative hvepserede. En
konflikt, som deler vandene som moses (angiveligt)
gjorde det for urimeligt lang tid siden.
Kan man overhovedet tage på ferie i Israel?
Velvidende, at der ca. 45 minutter i bil derfra er
over en mio. mennesker spærret inde mod deres vilje
i det som nødvendigvis må beskrives som værende et
af verdens største fængsler samt flygtningelejr?
Hvis svaret er ja, så kan du godt glæde dig til at
læse følgende guide.
Hvis svaret er nej, så find “Monte Carlo Elsker
Jøderne” og nyd vores journalistiske landvinding om
føromtalte konflikt.
Jeg tilbragte næsten 2 måneder på vestbredden i
sommeren 2013. Vi var i Jerusalem, Haifa, Eilat,
Hebron, Ramallah, Gaza, Bethlehem og Sinaiørkenen.
For at nævne et par steder. Kort sagt, jeg har været
over det hele. I glimrende selskab med Esben (der
som bekendt er jøde -og derfor taler sproget) samt
Perser-Claus, Ol’ Skool Rane og en fyr uden fortand,
som hed Karsten. Det er irrelevant for guiden, men
stadig….
Det var en rejse hinsides noget andet, som rummede
alt det et moderne eventyr skal indeholde. Eneste
negative indskud til den erfaring er, at vi
sammenlagt kun brugte 3-4 dage af den tur i Tel
Aviv….
For byen er så skøn, skør og anderledes, at man
straks tænkte her vil jeg gerne bruge lidt mere tid,
med lidt mere overskud og tid på hænderne end
tilfældet var. Som tænkt så gjort. Og nu kan du
høste frugten af de seneste erfaringer fra det
hellige land.
Lad mig gøre det kort.
Tel Aviv er mellemøstens Miami.
Det siger de. Og det passer. Med streg under
Mellemøstens. For Tel Aviv er ikke som Miami. Det er
en sekulariseret by, ja. Det er også en forholdsvis
liderlig by. Ligesom Miami. Begge byer smykker sig
med en nærmest perfekt strand, som flugter langs det
meste af byens kyst. Men her stopper
sammenligningerne også.
For Miami er foruden Versaces hus og Joe’s Stone
Crab Restaurant ikke nogen kulturel højborg. Det er
Tel Aviv. Naturligvis qua det faktum, at det ligger
70 km fra Religionernes svar på Las Vegas, men så
sandelig også qua Tel Aviv, som huser art deco
arkitektur i verdensklasse. Noget som mere
aristokratiske typer end undertegnede elsker at måbe
over. Det er Baushaus-amok og det er en fryd for
øjet.
Resten af byen fremstår ellers charmende, om end
slidt og bærer præg af at være placeret midt i et
konfliktområde, dog på den militært suverænt
overlegne side.
(lyder jeg som en ejendomsmæglers salgsopstilling
her?) Der er en mageløst beachwalk fra den gamle
bydel helt hen til den moderne marina, der mere end
noget andet sted minder om mere om Marbella end om
mellemøsten. Dog er der et glimrende Crossfit-center
på Marinaen. Tamal. Charmende sted med hold-wods og
Open Gym. 75-Scheckel for et dagspas.
Man kan surfe i Tel Aviv. Men bølgerne ikke til andet
end SUP og windsurf i Marts.
August, september, Oktober er bedst til bølger,
ifølge den lokale Surfshop, TopSea. Dog skal det
siges at vi alle fangede bølger i 2013 i juli måned.
Selv Esben fangede en enkelt.
Det bedste ved Tel Aviv er ikke surfing. Det er
heller ikke Crossfit eller sågar det faktum, byen på
houdini’sk vis sørger for at man straks glemmer den
altopslugende konflikt mellem staten israel og stort
set alle omkringliggende lande i regionen. Nej, det
bedste ved Tel Aviv er maden.
Det er mageløst. Israelerne, jøderne, kald dem hvad
du vil, er exceptionelt gode til at handle med
hinanden istedet for med andre. Det skal være
kosher, og pengene skal helst holdes i egne rækker.
En lokalpatriotisme som på alle måder ville gavne et
andet lille land som Danmark. Derfor er stort set
alle fødevarer lokalt produceret. Det giver en
friskhed i de mest simple råvarer, som får dig til
at brænde sammen af afsavn det sekund du tilbage i
Danmark bidder ned i en smagsløs drivhustomat
importeret fra Holland. I Tel Aviv smager alt
himmelsk. Hertil kommer, at Tel Aviv givetvis er det
sted i verden, hvor det er nemmest at spise
vegetarisk uden at stå tilbage med kødtrang som en
T-rex. Tel Aviv er et vegansk mekka (apropos).
Spis på “Zakaim”. En af de mest autentiske, ægte og bedste madoplevelser jeg nogensinde har haft. Det er billigt, massivt, sundt og lokalt. Det er turen derned værd at spise her alene. Ærligt.
Byen er ellers laid back, lidt hærget og flippet. Det dufter af cannabis overalt, alle har en hund og der er vitterligt børn overalt. Så slap af, for der er i øvrigt næsten ingen kriminalitet at få øje på, uanset hvor i byen du færdes og på hvilket tidspunkt du end gør det.
Savner du lidt flash, så tag på The Norman. Et smart boutique-hotel, hvor alting er meget formelt og fancy. Baren er episk og restauranten på taget er som taget ud af København K, med smarte mellemledere og stramt betræk. Cocktails og god udsigt. Man kender det. Og det er ikke derfor man skal tage til Tel Aviv. Men nuvel. Der er pænt.
Lej noget på AirBnB. Det er billigt og gå for noget tæt på vandet, eksempelvis på Ben Yehuda street. Morgenmad på Caspi som ligger på førnævnte gade er obligatorisk. Humus med pinjekerner, Shakshuka og mynte-the hver morgen. sådan er det.
God tur og shabat shalom på din fredag.