Tillykke med fødselsdagen, Kanye

Jeg elsker Kanye West.
Kanye er sin tids største kunstner.
Uden diskussion.
Kanye siger lige så meget om sig selv, som folks reaktioner siger om vores tid.
Kanye er en af de største kunstnere nogensinde.
Kanye har revolutioneret rap.
Kanye har revolutioneret musik.
Kanye har revolutioneret mode.
Kanye er skingrende vanvittig.
Kanye ville ikke være Kanye, hvis ikke han var skingrende vanvittig.
Kanye er mit idol.
Jeg håber jeg aldrig møder Kanye personligt.
Late Registration er Kanyes bedste album.
Kanye siger mange ting.
Det er jeg fan af ved ham.
College Dropout er Kanyes bedste album.
Man kan lære meget ved at betragte folks reaktioner på Kanye.
Det er nemt at se, hvornår Kanye siger ting i trods som han ikke mener.
Kanye er den største.
Kanye er den vigtigste.
808’s and heartbreaks er Kanyes bedste plade.
Kanye lignede en kulørt version af Esben i sin ‘Rosewood’ periode.
Det var skrækkeligt.
Yeezus er et undervurderet album.
Det er svært at beslutte sig for hvilket album der er Kanyes bedste.

Jeg sad bag i Casper Hvejsels (fars) Audi A6 på strandvejen i Risskov, da jeg første gang hørte Kanye Wests musik. Det var All Falls Down. Det var forår 2003 eller 2004. Jeg var iklædt hvide AirForce 1 hightops, basketshorts og wifebeater og New Era Fitted Yankees cap. Jeg var omtrent så 00’er som man kunne være. Forstadsbarn, der trænede, festede og holdt det akavet til 50Cent og G-unit. Vi havde gang i en skamløs kulturudveksling med datidens blikfangsmentalitet fra USA.
Vi var som man var. Det var Kanye ikke. ‘All Falls Down’ er givetvis det track fra Kanyes første album, som sagde mest om ham -og hvad der var i vente. Selvindsigt, humor og selverkendelse. Superlativer, som sjældent bliver brugt til at beskrive fænoment Kanye West her i 2017. Ikke desto mindre, så er det netop de ting Kanyes bedste skæringer er baseret på. Og som der tilbage i 00’erne gjorde ham til mere end blot endnu en rapper fra USA, som var fan af ting, der skinner i solen.
Hans musikalske færden vil med garanti bliver kogt ned i alverdens former i forbindelse med hans fyrre års fødselsdag – og der vil med garanti være forkerte pointer i dem allesammen. Ihvertfald dem med dansk afsender. Kanye passer ikke ind i dansk musikformidling. Slet ikke efter hans liv og tilstedeværelse eksploderede til det mediecirkus det er i dag. Der er grænser for, hvor godt det må gå over en årerække, nemlig. Det er dansk skik, at mindes de gode gamle dage -og ellers begynde at tage afstand til det nye. Dette i særdeleshed i Kanye Wests tilfælde.
Så jeg tillader mig at pensle dette lange skriv med et par subjektive fakta om musikken.

Late Registration er Kanyes bedste album. Det ligesom debutalbummet, bare mere forfinet og gennemarbejdet. Det er essensen af Kanyes ‘lyd’ om man vil. Uagtet, at han har forsøgt at smide den fra sig et par gange. Det er politik, familie, kultur, alvor, humor, damer, penge. Alt. Det er den skærende lyd, som fik folk der ikke brød sig om rap til at elske rap. Det er den lyd, som alle siden da har forsøgt at tillægge sig. Det synes jeg ihvertfald det meste af tiden.
Andre gange er det, selvfølgelig My Beautiful Dark Twisted Fantasy. Det mest storladne, ambitiøse album udgivet i min levetid. Kompromisløst, genialt og æstetisk uden for kategori. (link til 50 min video). Hvordan kan man anfægte dets storhed? det opsummerede et moderne comeback af olympiske dimensioner. Hans comeback-perfomance med Pusha T til VMA’s er noget af det bedste jeg nogensinde har set.
Men han har selv sagt han ikke bryder sig om det, siger du? Ja. Men det passer ikke. Det sagde han for at bevise en pointe og godtgøre sit nye album, på daværende tidspunkt, Yeezus.
Så det skal man se gennem fingre med. Ligesom det med Trump osv. 
Generelt skal man forstå, at Kanye som oftest gør og siger ting i trods. Den pointe bliver ofte tabt i virakken. Nå, men tilbage til musikken. Kanyes seneste ‘plade Life Of Pablo’ er ikke Kanyes bedste. Er det så hans dårligste? Ja. Måske. Men det er et forkert ord at bruge, når alle hans albums er unikke. Vitterligt. De fleste, og med de fleste mener jeg mine venner og bekendte, synes Yeezus er hans mest uheldige album til dato. Det er det ikke. Og hvad ved de?! Intet. Det er glimrende. Black Skinhead er easy på top 5 over hans bedste tracks nogensinde. Ligesom Bound 2 og On Sight. Eller…… Sådan er det. Det er svært.

Der er en Kanye til ethvert humør. Til enhver type og til enhver lejlighed.

Hans udtryk har stukket afsted i mange retninger. Og vil også gøre det fremover.
Derfor kan man ikke sammenligne ham med eksempelvis Drake. Hvorfor?
Fordi Drake er en maskine, der konsekvent sender Drake’sk musik som man nærmest altid kan lytte til. Uanset sindstilstand. Kanye er til bestemte øjeblikke. Foruden selvfølgelig de uomtvistelige hits, der hev ham ud af kløerne på indietosserne og ind i favnen på hele verden. Gudskelov for de hits. Stronger, Diamonds From Sierra Leone, Touch The Sky, Golddigger, Good Life osv osv. Også godt.

Kanye er blevet kaldt; et narcissistisk ikon, en forfængelig revolutionær, en megaloman og meget mere. Alt sammen superlativer, der ikke just klinger i med det udtærskede begreb ‘danskhed’. Næppe findes der noget land, hvor selve begrebet Kanye west stikker mere ud end i Danmark. Og det er mestendels en god ting. For Kanye er et begreb, et fænomen og en kunstner. En sjælden en af slagsen.

Der findes næppe nogen som bedre indkapsler nutiden, hvor ubegrænset succes langt og bredt er det ultimative mål, men sindsro er en by i Rusland og forfængelighed efterhånden er normen.

Jeg håber af hele mit hjerte, at jeg aldrig kommer til at møde Kanye West. Han er sammen med Batman mit største idol. Og jeg kan forestille mig få ting mere forfærdelige her i livet, end at måtte sande, at ens idol er en klaphat. Dertil er chancen for stor at løbe. For jeg tror, at Kanye l har gode og dårlige dage. Og mellem de to poler er der næppe landfast. Man sympatiserer….

Kanye er verdens bedst klædte mand. Herom er ingen diskussion nødvendig, endsige en mulighed. Han har revolutioneret begrebet herrepåklædning, nedbrudt grænserne mellem high end couture og streetwear -og er uden konkurrence den mest indflydelsesrige mand i verden, når det kommer til trends.

Slutteligt vil jeg bare skyde min klassiske pointe af, som især er henvendt til folk, der ikke kan rumme Kanye West…. 
I en tid, hvor alt fra skandaler, comebacks, skillsmisser, misbrug og velgørenhed er timet og tilrettelagt af en endeløs hær af PR-typer, så er det uendeligt forfriskende og vigtigt, at der stadig er en, som gør lige hvad der falder ham ind, uden konstant at have profit og pis og papir for øje. Det kan man i disse tider ikke sætte en pris på. Om det er Yé alene. På godt og Trump-besøg’sk ondt.
Vi er ikke altid enige, men jeg vil altid være kæmpe fan.

Tillykke herfra med ønsket om 40 år mere med alt for meget fart på!